Degn Transport
Gyllekørsel
Vi tilbyder gyllekørsel
Har du behov for professionel gyllekørsel til særlige formål? Så er du landet det rette sted. Ved Degn Transport står vi nemlig klar til at hjælpe dig med en god og sikker gyllekørsel. Vores virksomhed er beliggende i Ørbæk, men vi kører gerne på hele Fyn.
Er du på udkig efter en moderne maskinpark med veluddannede medarbejdere, der har stor erfaring med blandt andet landbrug og gylletransport? Vi har med tiden hjulpet både privat- og erhvervskunder med udkørsel af husdyrgødning samt omrøring af gylle.
Vi har et stort udvalg af forskellige maskiner, som vi tilbyder i forbindelse med udkørslen. Alt efter hvad dine behov og ønsker til vores arbejde er, laver vi en fælles aftale. For os er kvalitet aldrig en tilfældighed. Det kræver hårdt arbejde og en målrettet indsats. Og det kan vi levere.
Godstransport
Mangler du godstransport?
Hos Degn Transport skræddersyer vi godstransportløsninger til dig, hvor vi kan afhente og levere samme dag, om natten, fra dag til dag og på et bestemt tidspunkt eller i et bestemt tidsrum overalt i hele landet. Vi aftaler med dig, om vi skal komme forbi dagligt og afhente varer, eller kun når du specifikt ønsker det. Om dine kunder er erhvervsdrivende eller private sørger vi for leveringen, og ringer gerne i forvejen og fortæller vi er på vej.
Vores alsidige flåde af forskellige typer lastbiler og opbygninger tilgodeser dig som kunde, når du har en opgave, der kræver noget specielt. Vi har lastbiler som både er velegnede til de mindre gader i storbyer, og lastbiler der er velegnet til kørsel af gods til industri. Vi kan tilbyde godstransport med op til 100 paller på et modulvogntog. Vores chauffører medbringer optimale værktøjer til at læsse, losse og surre, så varerne kommer sikkert frem.
Maskintransport
Mangler du maskintransport?
Uanset om det drejer sig om entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner, asfaltmaskiner, mandskabsvogne, pavilloner, skure, containere, huse eller noget helt andet, kan vi transportere det til perfektion.
Vi håndterer både større og mindre opgaver inden for special- og maskintransport i og omkring Ørbæk og på hele Fyn. Vores kranfører er eksperter inden for deres områder og sørger altid for tryg og sikker transport af jeres udstyr.